Vedtægter:

  1. Foreningens navn er ”Kalundborg karateklub” stiftet d. 10. marts 1981. Foreningens hjemsteder er Hvidebækhallen, 4490 Jerslev Sj. samt Spiralen, 4400 Kalundborg
  2. Foreningens formål er at fremme og udbrede Shotokan karate
  3. Foreningen er medlem af: Dansk Idrætsforbund, Dansk karateforbund og SKIF danmark.
  4. Som aktive medlemmer kan optages børn og voksne, når de vedkender sig nærværende vedtægter.
  5. Bestyrelsen og holdtrænerne, kan udelukke og bortvise et medlem når de finder grund dertil. Det udelukkede medlem kan anke afgørelsen på førstkommende generalforsamling.
  6. Al træning sker på medlemmets eget ansvar. Klubben kan ikke gøres ansvarlig med krav om skadeserstatning, uanset om det gælder skader på krop eller personlige ejendele.
  7. Udmeldelse. Til gyldig udmeldelse kræves, at det sker skriftligt eller pr. e-mail til klubbens kasserer, samt at det pågældende medlem ikke er i restance.
  8. Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af:
    1. Formand (Vælges på generalforsamlingen)(vælges for 2 år ad gangen, forskudt af kasseren)
    2. Kasserer (Vælges på generalforsamlingen)(vælges for 2 år ad gangen, forskudt af formanden)
    3. 3 Bestyrelsesmedlemmer (Vælges på generalforsamlingen for 1 år ad gangen)
    4. 2 Suppleanter (Vælges på generalforsamlingen for 1 år ad gangen)
    5. Valgbar til bestyrelsen er ethvert medlem der er fyldt 18 år, eller forældre til medlemmer under 18 år.
  9. Kontingentet fastsættes på generalforsamlingen.
  10. Foreningens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt, for de forpligtelser foreningen har indgået, for alene foreningen hæfter med den respektive formue.
    Foreningens medlemmer har ikke nogen økonomisk forpligtelse overfor foreningen, udover kontingent forpligtelsen.
    Foreningens medlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens formue, eller udbytte af nogen art.
  11. Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes mellem d. 1. januar og 15. marts og indkaldes skriftligt, med opslag i klubben, med 14 dages varsel, med angivelse af dagsorden.
    Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage inden afholdelse, skriftligt eller pr. mail.
    Kun fremmødte aktive medlemmer som er fyldt 15 år og har betalt kontingent rettidigt, har stemmeret.
    På generalforsamlingen afgøres alle sager ved almingeligt stemmeflertal (over halvdelen). Dog kræves til en ændring af disse vedtægter, mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer for forslaget.
  12. På den ordinære generalforsamling behandles følgende.
    1. Valg af dirigent og referent
    2. Aflæggelse af beretning
    3. Forelæggelse af det reviderede regnskab
    4. Behandling af indkomne forslag
    5. Fastsættelse af kontingent
    6. Valg af bestyrelse
    7. Valg af revisor
    8. Eventuelt
  13. Ekstraordinære generalforsamlinger skal afholdes når flertallet af bestyrelsen, finder det fornødent, eller mindst halvdelen af foreningens aktive medlemmer stiller krav herom, med forslag til dagsorden.
    Ekstraordinære generalforsamlinger skal afholdes senest 4 uger efter af krav herom er modtaget og skal indkaldes i lighed med ordinære generalforsamlinger.
  14. Foreningen tegnes ved underskrift af formanden eller kasseren, dog ved køb, salg eller pantsætning af fast  ejendom, samt optagelse af lån, af den samlede bestyrelse.
  15. Vedtagelser i bestyrelsen kræver at over halvdelen af bestyrelsen stemmer herfor.
  16. Der føres protokol over vedtagne beslutninger, protokollen underskrives af bestyrelsen senest ved næste bestyrelsesmøde.
  17. Foreningens regnskabsår går fra 1. januar til 31. december.
    Senest 31. januar afgiver bestyrelsen driftregnskab og status til revisoren.
  18. Foreningen kan kun opløses når 2/3 af deltagerne i 2 på hinanden følgende ekstraordinære generalforsamlinger, stemmer herfor.
    Ved opløsning tilfalder eventuel formue SKIF danmark, til ungdomsarbejde.